5 gode råd til at komme godt i gang med at løbe

Løb er en yderst effektiv motionsform, og så er det let at passe løb ind i en travl hverdag. At komme godt i gang med at løbe er dog langt lettere sagt end gjort. Rigtig mange lægger løbeskoene på hylden allerede efter de første par ture. Det er en skam, for løb har noget helt fantastisk at byde på, når du kommer i bedre form og kan nyde dine ture noget mere. Her i artiklen får du 5 gode råd til, hvordan du kan komme godt i gang med at løbe.

Start stille ud

Hvis du ikke har den store erfaring med at løbe, er det en god idé at starte stille ud. Hvis din krop ikke er vant til at løbe, vil den blive meget overbelastet efter de første løbeture. Derfor er det også enormt vigtigt, at du ikke overbelaster dig selv i begyndelsen og starter for hårdt ud. Det kan føre til skader og ikke mindst til træthed, der vil betyde en længere pause, end hvad godt er. Start hellere lidt for stille ud end for hårdt!

Musik

Selvom der er noget fredfyldt ved kun at lytte til naturen, så kan musik med højt tempo have en god indflydelse på dit løb. Musik med et godt flow vil gøre det nemmere at holde dampen oppe undervejs på din løbetur. Samtidig kan det virke motiverende, hvis du skal ud at høre noget god musik undervejs på din løbetur.

Variér dine løbeture

Et andet godt råd er at variere dine løbeture. Det bliver hurtig kedeligt at løbe de samme steder hele tiden. Find en 3-5 forskellige løberuter i dit lokalområde, så du oplever noget forskelligt. For at udfordre dig selv lidt, bør du af og til lægge en hel ny rute ind i programmet. Det kan være at køre til en flot skov i nabobyen eller lignende.

Find en løbemakker

På de grå dage kan en løbemakker være med til at hive dig op og omvendt. Det er rart at kunne dele de gode løbeture med en løbemakker, og I kan samtidig være med til at presse hinanden. Pas på ikke at begrænse dig selv alt for meget med din løbemakker. Der skal også være frihed til at tage en tur selv i ny og næ.

Godt løbeudstyr

Godt løbetøj og gode løbesko har en positiv effekt på motivationen. Hvis du ved, at du ser godt ud, mens du løber, vil det være langt nemmere at komme afsted. Heldigvis findes der masser af flot løbetøj derude fra alle de kendte mærker. Hvis du ønsker at spare penge på løbetøjet, kan du overveje at købe det på tilbudsdage som Singles Day eller Black Friday. Hvis du ikke har hørt om Singles Day endnu, er det en kæmpe shoppingdag globalt set. Her sætter rigtig mange sportsbutikker varesortimentet ned, og du kan lave rigtig gode besparelser på løbesko, løbetøj, jakker og så videre. Du vil her også kunne købe billige headsets, der kan gøre løbeturen sjovere. Både SinglesDayDanmark.dk og Black Friday lægger desuden i november.